Den rigtige størrelse afhænger ikke kun af, hvor meget der skal opbevares. Du skal også tage højde for, hvordan materialer eller varer skal placeres, hvordan der skal være adgang til dem, og om der skal være plads til håndtering inde i lagerområdet. Denne guide hjælper dig med at kortlægge pladsbehovet trin for trin.
Start ikke med teltstørrelsen. Start med det, der skal opbevares – og byg pladsbehovet op derfra:
Husk hovedreglen: Varernes fysiske areal er ikke nødvendigvis det samme som det nødvendige lagerareal. Der kan også være behov for plads til adgang, håndtering, interne passager, sortering og eventuel løbende ind- og udlevering.
Guidens vigtigste princip: Varernes fysiske areal er ikke nødvendigvis det samme som det nødvendige lagerareal. Tænk i denne model:
Trin 1
Opbevaring
Arealet til det, der skal opbevares
Trin 2
Adgang
Passager til det, der skal tilgås
Trin 3
Håndtering
Plads til at flytte og placere
Trin 4
Fremtidigt behov
Hvis relevant – bevidst planlagt, ikke automatisk
Samlet pladsbehov
Sammenlignes med teltets faktiske mål
Konceptuel model – ikke en matematisk standardformel. Ingen af leddene er et fast procenttillæg.
Start med en simpel opdeling i varetyper. Det gør det lettere at se, hvilke områder lageret skal rumme:
Dette er generiske kategorier – om alt kan opbevares i den konkrete teltløsning, afhænger af varerne og skal vurderes konkret.
Det er nyttigt at kende følgende mål på større genstande:
Kan emnerne ikke stables, er deres gulvareal særligt relevant. Kan de stables, afhænger antal lag af varen, emballagen og opbevaringsmetoden – det kan ikke bereignes generelt, og vi opgiver derfor ikke nogen generel stablehøjde.
For rektangulære områder kan du bruge simpel geometri: fx 5 m × 4 m = 20 m².
Men husk: Dette er kun selve opbevaringsfladen. Det fortæller ikke alene, hvor stort lagerteltet skal være – adgang, håndtering og eventuelle zoner kommer oveni.
Arealberegner
Mål det område, dine varer faktisk optager – pr. zone.
Zone 1
Zone 2
Zone 3
Dette er kun arealet til selve opbevaringen. Adgang og håndtering kan kræve yderligere plads – se de næste trin.
Dette er afgørende for, hvordan lagerområdet skal organiseres. To principper:
A: Kompakt opbevaring
Varerne står tæt. Der er kun behov for begrænset adgang til enkelte ting – fx fordi alt først skal ud igen ved periodens afslutning.
Kan ofte udnytte arealet bedre, men kræver at rækkefølgen er gennemtænkt.
B: Løbende adgang
Varer og materialer skal kunne tilgås individuelt eller ofte under perioden. Det kan kræve en anden intern plan end kompakt opbevaring.
Samme mængde varer kan kræve et andet layout.
Sjældent
Lageret bruges få gange i perioden. Den interne organisering kan holdes enkel.
Jævnligt
Der hentes og lægges ting tilbage med mellemrum. Placeringen af varegrupper begynder at betyde noget.
Dagligt / ofte
Lagerområdet er en aktiv del af driften. Den interne organisering bliver vigtig – passager, zoner og rækkefølge.
Jo mere aktivt lagerområdet bruges, desto vigtigere bliver den interne organisering – men der findes ingen fast procent ekstra plads per adgangsfrekvens.
Hvis noget kun opbevares midlertidigt og først skal ud igen ved periodens afslutning, kan lageret organiseres anderledes end et aktivt lager, hvor enkelte varer løbende skal findes. Det er en vigtig praktisk forskel, som direkte påvirker, hvor stort layoutet skal være.
Bæres tingene manuelt?
Bruges hjælpemidler?
Er emnerne store?
Skal der kunne arbejdes omkring dem?
Hvis der skal anvendes truck, palleløfter, køretøj eller andet materialehåndteringsudstyr, skal adgang, underlag og den konkrete teltløsning vurderes særskilt. Vi opgiver ikke minimumsmål for gange eller adgange.
Skal forskellige materialer eller varer bruges på forskellige tidspunkter, kan det være nyttigt at organisere dem i separate områder. Der findes ingen universel zoneringsmetode – det afhænger af dit behov:
Principillustration – ikke målfast. Zonernes størrelse og placering afhænger af dit konkrete behov.
Et emne skal fysisk kunne komme ind, placeres og håndteres i den konkrete løsning. Derfor er de dokumenterede højder og åbninger vigtige:
telt 6x42
Kip 330 cm · side 220 cm
12x18 telt sort
Kip 410 cm · side 220 cm
12x39 Telt
Kip 410 cm · side 220 cm
12x66 telt
Kip 410 cm · side 220 cm
For 4x17 og 4x24 er der ikke dokumenteret kip- eller sidehøjder i vores produktdata. Højden er dog ikke automatisk stablekapacitet: Hvor højt varerne kan stables, afhænger af varerne, emballagen, udstyret, sikkerheden og den konkrete konstruktion.
Også volumen bør bruges med omtanke: Selv hvis en geometrisk rumfang kan beregnes ud fra mål og højder, er den geometriske rumfang ikke det samme som praktisk lagerkapacitet – hele rummet kan ikke fyldes med varer. Som udgangspunkt er grundareal mere nyttigt.
Her er vores erhvervstelte med faktiske mål. Bemærk: Grundareal er det geometriske areal (bredde × længde) – ikke lagerkapacitet.
4x17 telt
4 × 17 m
Grundareal: 68 m²
4x24 telt
4 × 24 m
Grundareal: 96 m²
telt 6x42
6 × 42 m
Grundareal: 252 m²
12x18 telt sort
12 × 18 m
Grundareal: 216 m²
12x39 Telt
12 × 39 m
Grundareal: 468 m²
12x66 telt
12 × 66 m
Grundareal: 792 m²
Proportional top-down-illustration efter de faktiske mål – bredde og længde er ikke i samme skala. Rektanglerne viser grundarealet, ikke lagerkapaciteten.
Sammenlign dit behov med teltets mål – ikke kun med antal kvadratmeter. Processen er:
To rektangler kan have samme grundareal men forskellig form – fx 4 × 12,5 m og 5 × 10 m, som begge er 50 m². Sammenlign derfor både areal, længde og bredde med dit layout:
Langt og smalt
4 × 12,5 m = 50 m²
Kortere og bredere
5 × 10 m = 50 m²
Samme grundareal – forskellig form.
Principillustration – ikke målfast. Sammenlign altid både areal, længde og bredde med dit layout.
Kommer der flere varer senere?
Forsvinder varer løbende?
Ændrer projektet fase?
Skal lageret bruges anderledes senere?
Forventer du vækst i beholdningen, kan det være relevant at planlægge for det – men det er et bevidst valg, du træffer ud fra dit projekt. Der findes ingen automatisk sikkerhedsmargin eller procent, der kan lægges til.
Hypotetiske scenarier – de viser, hvordan samme mængde varer kan kræve forskellige layouts:
Eksempel: Midlertidig opbevaring uden hyppig adgang
En virksomhed har et afgrænset parti inventar og materialer, som skal opbevares i en periode og kun sjældent tilgås. Layoutet kan holdes kompakt: én opbevaringszone med begrænset adgang.
OPBEVARINGSZONE + BEGRÆNSET ADGANG
Ingen konkret teltstørrelse vælges her – det afhænger af de faktiske emner og området.
Eksempel: Materialer der skal bruges løbende
Forskellige varegrupper skal kunne tilgås under hele perioden. Layoutet deler lageret op i zoner med passager imellem, så enkelte varer kan findes uden at flytte alt.
ZONE A · PASSAGE · ZONE B · PASSAGE · ZONE C
Samme mængde varer kan kræve et andet layout, når der er behov for løbende adgang.
Eksempel: Få store emner
Der skal opbevares nogle få, store emner. Her kan emnernes længde, bredde og højde – og adgangsåbningen – være vigtigere end det samlede antal kvadratmeter.
EMNE + PLADS TIL AT FLYTTE OG PLACERE
Sammenlign altid emnernes mål med teltets faktiske mål – ikke kun arealerne.
A: Kompakt opbevaring
Alt står tæt – begrænset adgang til enkelte ting
B: Løbende adgang
Samme varevolumen – men med passager, så alt kan tilgås
Dette er en anden type plads end teltets indvendige lagerareal. Der kan være behov for område til:
Et telt på fx 6 × 42 meter betyder ikke nødvendigvis, at et område på præcis 6 × 42 meter er tilstrækkeligt til opstilling. Fastgørelse og arbejdsforhold omkring konstruktionen kan kræve yderligere plads – de konkrete krav vurderes i den konkrete sag, og vi opgiver ikke generelle ekstra meter.
Der skal desuden være tilkørselsmulighed for lastbil/varebil til opstillings- og nedtagningsstedet. Læs mere i guiden om hvor meget plads en teltopstilling kræver.
Underlaget skal også passe til den konkrete teltløsning – vores telte leveres med pløkker, og på asfalt eller lignende skal der bestilles betonblokke ved siden af. Læs mere i guiden om underlag til lagertelte.
Udfyld de fem trin – og se dit opbevaringsareal plus de behov, du selv har angivet. Har du tegnet dit samlede layout, kan du sammenligne det med de faktiske teltmål.
Størrelsesplanlægger
Udfyld trinnene – og se dit pladsbehov trin for trin.
Trin 1
Hvor stort opbevaringsområde kræver varerne?
Trin 2: Skal der være adgang mellem forskellige områder?
Trin 3: Skal varer tilgås løbende?
Trin 4: Skal der bruges materialehåndteringsudstyr?
Trin 5: Kan behovet vokse i perioden?
Udfyld alle fem trin for at se dit resultat.
0 af 13 gennemgået
Her er et udvalg af vores erhvervstelte – aktuel lejepris inkl. opsætning og nedtagning. Se de enkelte produktsider for højder, åbninger, lejeperiode og vilkår:

4 × 17 m
Grundareal: 68 m²
4 × 24 m
Grundareal: 96 m²

6 × 42 m
Grundareal: 252 m²

12 × 18 m
Grundareal: 216 m²

12 × 39 m
Grundareal: 468 m²

12 × 66 m
Grundareal: 792 m²
Hvis du kender omtrent, hvad der skal opbevares, den nødvendige længde og bredde, adgangsbehovet, placeringen, underlaget og den ønskede periode, er det lettere at vurdere, hvilken konkret teltløsning der kan være relevant.
Se alle vores guides på guideoversigten.